| AndyOp på Upfront Urban Tour |
|
AndyOp på Upfront Urban Tour Kunstner: AndyOp Albumtitel: Nærmest Perfekt Udgivelsesdato: 14. januar 2008 Katalognummer: ARTI003 Producere: Bach & Hagh, Madness 4 Real, Fantomet, Es og Mezian Medvirkende: Annika Aakjær, Claude, Søren Strøm, Kasper Spez, Vakili og Zaki m.fl. Myspace KØB ALBUM ![]() Booking-bureauet Upfront har inviteret AndyOp med på en lille Danmarks-turné i oktober og november. Sammen med anerkendte navne som Kinski (Per V, Ole D og Turkman Souljah), Strøm og Patrick B, gæster AndyOp i den kommende tid spillesteder i Jylland og på Sjælland. Touren startede på Klauzdal i Herlev fredag den 3. oktober og slutter på The Rock i København medio november. Derimellem rammer tourbussen Albertslund, Viborg og Herning. AndyOp spiller desuden på Pakhuset i Århus sammen med Strøm og det store line-up fra den anmelderroste koncert på årets Roskilde Festival. Det går ned lørdag den 11. oktober. Det fulde program for Upfront Urban Tour: 3. oktober 2008: Klauzdal (Herlev) 4. oktober 2008: Forbrændingen (Albertslund) 17. oktober 2008: Fermaten (Herning) 18. oktober 2008: Paletten (Viborg) 12. november 2008: The Rock (København)EN STÆRK AGENDA 24-årige AndyOp har en stærk agenda. Han er en rapper, der forholder sig til det samfund han lever i - danskerne og den nuværende politiske kurs får kommentarer med på vejen i numre som "Desertøren", "De gudsforladte" og "Lossepladsen". Vision Visionen for Andy Op's album er at skabe et alternativ til det overfladiske hiphop, der dominerer hitlisterne i øjeblikket. Indhold, budskaber og nærvær er i centrum, det samme er eksperimenterende lyd og produktioner der "tør". Produceret, mixet og arrangeret af Bach & Hagh. Andre producenter er Madness 4 Real, Fantomet, Es og Mezian. THE MESSAGE AndyOp tager rundt på skoler i hele landet med foredraget The Message. Her leverer han et inddragende foredrag, der giver børn og unge et anderledes forum til at diskutere det samfund de lever i. Gennem holdningsfyldt og personlig hiphop-musik møder AndyOp børn og unge i øjenhøjde og diskuterer politik og det at være ung i dag på en anderledes og spændende måde. ANDY OM THE MESSAGE "Foredraget hedder The Message fordi, det er budskabet i musikken, det handler om. Og fordi 'The Message' var titlen på det legendariske oldschool-hiphip-hit fra dengang, hvor rappen netop handlede om at have noget på hjerte. Det er diskussionen, debatten, det at have en holdning og vise den, der er det vigtige. Det er budskabet og dét, som jeg gerne vil ud med. Kort sagt vil jeg gerne vise eleverne, at det er cool at have en mening, og samtidig give dem en anden og mere spændende indgang til de tunge emner ". |
|
|||

